Polyesterfibre (international forkortelse PES) er syntetiske produkter fra en gruppe, der omfatter tekstilfibre fremstillet af polyethylenterephthalat (PET), polybutylenterephthalat (PBT) og polytrimethylenterephthalat (PTT). Udtrykket "polyesterfibre" henviser generelt til produkter fremstillet af PET, da størstedelen af disse fibre stammer derfra.
Polyesterfibre findes i de fleste tekstilprodukter.
De vigtigste fordele er bl.a:
- Høj modstandsdygtighed over for lys
- Modstandsdygtighed over for vejrforhold
- Modstandsdygtighed over for mikroorganismer
- Lav fugtabsorberingsevne (hurtig tørring)
Mange egenskaber kan nemt forbedres med kemiske eller mekaniske processer. Det gælder f.eks:
- Øget molekylær orientering kan forbedre styrken (f.eks. sytråd)
- Pilling (som kan reducere styrken)
- Kompatibilitet med farvestoffer (f.eks. dispersionsfarvestoffer til ikke-modificerede fibre)
- Krympning, krympning
- Relativt stiv fiber
- Reduceret rynkning af produktet
Følelsen og glansen, der ligner naturlig silke, opnås i fibre med et ikke-cirkulært (f.eks. trekantet) tværsnit.
Hule polyesterfibre fungerer som et alternativ til fjer og har den fordel, at produkter fremstillet af dem kan vaskes (f.eks. Coolmax).
Udseendet af polyestersilke, der ligner stapelgarn, opnås ved at blande fibre med forskellige grader af forlængelse og formning.
Blanding af naturfibre med polyester kan forbedre garnernes funktionelle egenskaber. Den fineste polyesterfiber(mikrofiber) er fire gange tyndere end gennemsnitlig bomuld, hvilket gør tekstiler blandet med polyester lettere, mindre krøllede, fastere og mere holdbare (f.eks. Polartec). En blanding med uld kan give lignende resultater.
Betegnelsen 600D, 750D i tøj henviser til måleenheden Denier, som kvantificerer garnets tykkelse. Denier kan også beskrive stoffets samlede tykkelse, da det afspejler tykkelsen af de garner, der er brugt i stoffet. Det forkortes med bogstavet "D" efter tallet. Jo højere tallet er, jo tykkere og mere slidstærkt er stoffet.